Produktkategorier #
- Skrevet af Admin
Produktkategorier i Sapera #
Produktkategorier benyttes hovedsageligt – men ikke kun – til at styre, hvilke konti der benyttes ved bogføring, køb, returneringer med mere. Det er altså en opsætning af de finanskonti, Sapera skal benytte, når der købes og sælges produkter – det være sig salgskonti, lagerkonti mm. Derudover kan produktkategorier styre hvilken skabelon der benyttes på produkter. Produktskabeloner styrer hvilke felter der er tilgængelige på produktkortet.
Beskrivelse af menu #
Opret rodkategori: Opretter en kategori på det yderste niveau.
Ret: Retter den valgte kategori.
Opret underkategori: Opretter en ny kategori under den valgte kategori.
Kopiér: Kopierer den valgte kategori med samme opsætning som den valgte.
Slet: Sletter en kategori – en dialog vises, hvis den ikke kan slettes på grund af tilknyttede produkter.
Valider: Validerer, at der er tilknyttet gyldige konti til alle opsatte konti på kategorien. At en kategori kan blive ugyldig på en organisatorisk enhed vil normalt kun ske ved oprettelse af nye org. enheder med eget regnskab tilknyttet. Se regnskab/integrationer.
Nedenfor ses et skærmbillede for oprettelse af ny produktkategori.
Felter #
Nummer: Produktkategoriens nummer
Visningsnavn: Produktkategoriens visningsnavn.
Skabelon: En skabelon benyttes til at bestemme, hvilke dynamiske felter produkter i denne kategori skal have. For at få tilføjet felter til produkter bør CRS-support kontaktes. Dette kan også rette for det enkelte produkt under produktindstillinger.
Produktenheder: Her vælges, hvilken enhed produkter i denne kategori har (liter, meter, styk osv.). Hvis andre enheder end dem, der kan vælges, ønskes, kan valgmuligheder tilpasses under Kataloger (UnitTypes).
Farve: Farve benyttes til “Kun-tekst” visning i kassen for at angive, hvilken farve produkter i denne kategori skal have. Det kræver at fanen er sat til “Kun tekst”.
Her et eksempel:
Beløb til point: Dette benyttes af Sapera kundeklub/loyalitetsmodul. Dette angiver, hvor mange point kunden vil optjene ved køb af produkter fra denne kategori. Dette kan også styres på produktindstillinger. Loyalitetsmodulet er et betalingsmodul. Hvis det har interesse, kontakt CRS.
Servicetype: Serienummervarer, der oprettes fra basisprodukter i denne kategori, vil fødes med den servicetype, der vælges her. Se servicetyper.
Standard leverandør: Hvis produkter i denne kategori normalt har samme leverandør, kan denne vælges her, og dermed vil primær leverandør være udfyldt ved produktoprettelse (så snart kategori vælges).
Kort beskrivelse: <todo>
SEO titel: <todo>
SEO nøgleord: <todo>
Aktiv: Der kan sælges fra aktive kategorier. Fjernes fluebenet for aktiv, vil Sapera ikke længere vise produkter fra denne kategori, når produkter vælges fra salgsordre/købsfaktura/faktura i kassen osv.
Tillad ikke produkter tilknyttet denne kategori: Forhindrer oprettelse/redigering af nye produkter tilknyttet denne kategori – eksisterende produkter allerede tilknyttet denne kategori, kan fortsat sælges / indkøbes – men produktet kan ikke ændres, uden at vælge en anden kategori.
Understøt serienummervare: Hvis afkrydset, vil alle produkter i denne kategori være serienummervarer med fuld serievarefunktionalitet. Hvis det ikke er alle produkter i denne kategori, der er serienummervarer, skal understøttelse af serienummervare i stedet sættes på produktindstillinger.
Serienummervareskabelon: En skabelon benyttes til at bestemme, hvilke dynamiske felter serienummervarer i denne kategori skal have. For at få tilføjet felter til serienummervare bør CRS-support kontaktes. Dette kan også rette for det enkelte produkt under produktindstillinger.
Indtastningsmetode for serienummervarer ved indkøb: Ved indkøb (købsordre/købsmodtagelse, købsfaktura) af serienummervare kan der vælges, om der skal være en linje for hver serienummervare, eller om det ikke tillades at vælge serienummervaren, eller om det bestilte antal skal indtastes i en kladde tilknyttet linjen. Eksempel på en sådan kladde:
Valgmulighederne er:
Ingen: Serievarer kan fra indkøb lægges på lager uden angivelse af serienummer. Dette er samme funktion som nedenfor “Tillad serienummervare lagerbeholdning på basisvare” <TODO>
Kladder: Indtast serienummervarerne i en kladde.
En serievare pr. linje: Der vil være en linje på købsfakturaen / købsmodtagelsen for hver serienummer.
Tillad serienummervare lagerbeholdning som basisvare: Tillad lagerbeholdning af serienummervarer som basisvarer: Denne funktion gør det muligt at opbevare produkter, som faktisk er serienummervarer, i lagerbeholdningen som basisvarer uden angivelse af serienummer. I denne tilstand bliver den faktiske serienummervare ikke oprettet i Sapera. Oprettelsen sker først i salgssituationen, hvor Sapera vil anmode om et serienummer. Dernæst udføres et lagertræk på basisvaren og en tilføjelse til lageret af den nyligt oprettede serienummervare. Til sidst gennemføres en standard salgstransaktion, hvor den specifikke serienummervare fjernes fra lageret.
Understøt sammensatte produkter: Hvis produkter i denne kategori kan være sammensatte produkter, skal dette felt afkrydses.Se mere under ny / ret produkt.
Understøt variantstyring: <Hvis produkter i denne kategori understøtter varianter, skal dette felt afkrydses. Dette forudsætter, at alle produkter i kategorien understøtter varianter. Hvis ikke, skal variantstyring aktiveres under produktindstillinger. Se mere under ny / ret produkt.
Variantskabelon: En skabelon benyttes til at bestemme, hvilke dynamiske felter varianter i denne kategori skal have. For at få tilføjet felter til serienummervare bør CRS-support kontaktes. Dette kan også rette for det enkelte produkt under produktindstillinger.
Vis produktside ved salg:Hvis feltet er afkrydset, vil produktsiden blive vist fra kassen, så snart et produkt fra denne kategori vælges til salg. Nederst på produktsiden vil der være en knap mærket “Tilføj til kurv”.
Kunde påkrævet:Hvis feltet er afkrydset, kan produkter i denne kategori ikke sælges uden valg af kunde.
Tillad brugervalgt navn for produkter i denne kategori:Hvis feltet er afkrydset, kan produktets Visningsnavn ændres, efter det er tilføjet til kurven eller som en linje på en faktura eller salgsordre.
Tillad ændring af salgspris: Hvis afkrydset, kan salgsprisen for produkter tilknyttet denne kategori ændres, efter de er tilføjet til en salgsordre/faktura eller kassekurv.
Sælges uden moms: Hvis afkrydset, vil salget være uden moms for produkter tilknyttet denne kategori.
Foretag køb uden moms: Indkøb af produkter tilknyttet denne kategori, vil indkøbes uden moms.
Kan finanskonto ændres:Hvis afkrydset, vil det være muligt at ændre standard salgskonto direkte på salgsordren eller fakturaen for produkter tilknyttet denne kategori.
Felter der kan overstyres #
De følgende felter kan overstyres per organisatorisk enhed. Det vil typisk være sådan, at de konti, der benyttes i de forskellige butikker i kæden eller afdelinger i større virksomheder, kan være forskellige.
Salgskonto:
Salgskontoen, der skal benyttes ved salg.
Salgskonto uden moms:
Salgskontoen, der skal benyttes ved salg uden moms.
Rabatkonto:
Rabatkontoen, der skal benyttes ved salg.
Brugt salgskonto:
Salgskontoen, der skal benyttes ved brugtsalg.
Lager tilgangskonto:
Lagertilgangskontoen, der skal benyttes ved indkøb (eller manuelle tilgange fra lagerkladde).
Brugt tilgangskonto:
Lagertilgangskontoen, der skal benyttes ved indkøb af brugte serienummervarer.
Lagerafgangskonto:
Lagerafgangskontoen, der skal benyttes ved salg (eller afgange fra lagerkladde).
Brugt afgangskonto:
Lagerafgangskontoen, der skal benyttes ved salg af brugte serienummervarer (eller afgange fra lagerkladde).
Vareforbrugskonto:
Hvis ‘Auto bogfør vareforbrug’ er aktiveret, vil Sapera automatisk bogføre vareforbruget på denne konto, ved salg. Det vil altid være kostpriser efter FIFO-princippet, der benyttes.
Brugt vareforbrugskonto:
Hvis ‘Auto bogfør vareforbrug’ er aktiveret, vil Sapera automatisk bogføre vareforbruget på denne konto, ved salg af brugte serienummervarer. Det vil altid være kostpriser efter FIFO-princippet, der benyttes.
Abonnementskonto:
Kontoen, der skal benyttes ved abonnementssalg – hvis ikke udfyldt benyttes salgskontoen.
Lejekontraktskonto:
Kontoen, der skal benyttes ved lejekontrakter – hvis ikke udfyldt benyttes salgskontoen.
Auto bogfør vareforbrug:
Hvis afkrydset, vil Sapera automatisk generere finansposteringer for vareforbruget. Kostprisen for produkterne vil altid blive opgjort efter FIFO-princippet.
Automatisk opdatering af kostpris:
Hvis afkrydset, vil der på produktkortet, udover standard kostpris, også vises en beregnet gennemsnitskostpris for de produkter, der er på lager (beregnet efter FIFO-princippet).
Standard salgspristype:
Den salgspristype, som produkter i denne kategori som standard skal sælges til.
Vil du dele artiklen?