---
title: "Aktør opdelingsniveauer"
description: "I denne artikel gennemgås, hvordan aktør opdelingsniveauer oprettes og anvendes til at strukturere aktører i Sapera"
url: https://support.sapera.io/da/articles/144-aktor-opdelingsniveauer
collection: "Aktøropsætning"
updated: 2026-06-11
language: da
alternates: [en]
---

# Aktør opdelingsniveauer

I denne artikel gennemgås, hvordan aktør opdelingsniveauer oprettes og anvendes til at strukturere aktører i Sapera

### Hvad er aktør opdelingsniveauer?

Et opdelingsniveau styrer, hvilke organisatoriske enheder (butikker/afdelinger) der deler opsætning for kunder og leverandører. Alle org. enheder, der er knyttet til samme opdelingsniveau, deler de samme kunde-/debitorkategorier og leverandør-/kreditorkategorier samt den samme debitoropsætning (kundepræferencer) og kreditoropsætning (leverandørpræferencer).

I praksis betyder det, at kunde- og leverandøropsætning kun skal laves én gang pr. opdelingsniveau — ikke for hver enkelt organisatorisk enhed. Organisatoriske enheder, der skal dele samme opsætning, gives det samme opdelingsniveau; enheder, der skal have hver deres opsætning, gives forskellige opdelingsniveauer.

### Hvordan tilgår jeg aktør opdelingsniveauer?

1\. Fra Shop Manager tilgås "Opsætning".

2\. Naviger til "Aktør opdelingsniveauer".

3\. Du er nu på "Aktør opdelingsniveauer"-fanen, hvor en oversigt over dine aktører i Sapera er synlige.

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/gbqdc7oRFaBqlHGJFEOrI4LFkn4S7ZTxZPAyGoygQzPjWjXEUg595z7wZsIcCRAq2TSWZX47sqg.png)

### Hvordan opretter jeg et nyt opdelingsniveau?

Ønsker du at oprette et nyt opdelingsniveau, kan dette nemt gøres med et klik på det blå "+" ikon øverst til højre

Følgende menu vil nu åbne sig, hvor du har mulighed for at oprette et nyt opdelingsniveau:

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/hZBYL0YYRrGNtRNUVEIAqwyi15UEFOfmtGNVcMPqeFWhr8pWtXblqTiCf9ifJWiYoaqXZ82z4tz.png)

Udfyld felterne og afslut med "Gem".

### Beskrivelse af felter

**Systemnavn:  
**Systemnavnet angiver den tekniske identifier af opdelingsniveauet. Det er altså dette navn Sapera bruger til at lokalisere opdelingsniveauet i andre moduler af systemet. 

Systemnavnet må ved oprettelse ikke indeholde mellemrum, "æøå" eller specialtegn.

**Visningsnavn:  
**Her vises visningsnavnet på opdelingsniveauet. Et visningsnavn på et opdelingsniveau kan eksempelvis hedde: “Afdeling” eller “Region”.

* * *

**Vil du vide mere?**

Læs mere i disse relaterede artikler:

[

Aktør opsætning

I denne artikel gennemgås, hvordan aktører knyttes til organisatoriske enheder via aktøropsætning i Sapera

](https://support.sapera.io/da/articles/145.md)[

Aktørbibliotek (kunder og leverandører)

Søg, opret og rediger kunder og leverandører i Sapera Shop Manager.

](https://support.sapera.io/da/articles/528.md)
