---
title: "Digital indbakke"
description: "I denne artikel gennemgås, hvordan indgående e-mails med fakturaer oprettes, behandles og bogføres i Sapera."
url: https://support.sapera.io/da/articles/354-digital-indbakke
collection: "Digital indbakke"
updated: 2026-10-19
language: da
alternates: [en]
---

# Digital indbakke

I denne artikel gennemgås, hvordan indgående e-mails med fakturaer oprettes, behandles og bogføres i Sapera.

## **Hvordan håndteres indgående e-mails med fakturaer i Sapera?**

Vi kan finde denne funktion under **“Indkøb” → “Digital indbakke”**.

Her vises alle indgående mails med vedhæftede fakturaer.

### **Indgående mails med en faktura**

I dette eksempel kan vi se, at vi har modtaget en faktura, som ikke er blevet behandlet.

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/MwKblCBgT2hDC5yBUyCaQ1k7RdUmSCb9b5EzqSF4PSo8Jnj7edLzwhfy6gMvzpIFcsEJM7b46zA.png)

## **Knapper i Digital Indbakke**

Fra indbakken kan du vælge følgende handlinger:

-   **Opret købsfaktura** – opretter en ny købsfaktura direkte ud fra fakturaen.
    
-   **Knyt til købsfaktura** – knytter fakturaen til en eksisterende købsfaktura.
    
-   **Opret bilag** – åbner en posteringskladde, hvor bilaget kan registreres manuelt.
    
-   **Vis** – viser detaljer om det markerede bilag.
    
-   **Sæt til manuel behandling** – ændrer status, så bilaget skal behandles manuelt.
    
-   **Sæt til automatisk behandling** – markerer bilaget til automatisk behandling, hvis der er sat regler op til det.
    
-   **Udfør** – markerer bilaget som færdigbehandlet/udført. Der åbnes et bekræftelsesvindue, hvor du kan skrive en valgfri besked (fx _“kontrolleret og bogført”_), inden du bekræfter.
    
-   **Annuller** – markerer bilaget som annulleret, fx hvis det er en dublet eller fejl. Her kan du også skrive en kort besked (fx _“dublet – slettes”_) inden du bekræfter.
    
-   **Vis forhåndsvisning af vedhæftninger** – giver en hurtig forhåndsvisning af det vedhæftede dokument direkte i indbakken.
    
-   **Synkroniser** – henter nye bilag ind i indbakken (fx mails/fakturaer, der er modtaget siden sidst).
    

## **Opret købsfaktura**

Når du vælger _Opret købsfaktura_, åbnes et vindue, hvor du kan vælge, om fakturaen skal oprettes ud fra en **købsordre**, en **modtagelse** eller som en **ny faktura**.

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/TZ3L4ZmpMxzWcxJGoLPHu31GrZyT3QUwdA8KNeXoFliTWLXLwU1cnstPGIr662NeZujiAYMJefd.png)

Til venstre vises de 3 muligheder og til højre vises den indgående faktura. På den måde kan du sikre, at oplysningerne matcher, inden du klikker **OK** og opretter købsfakturaen.

## **Tilføj fakturadetaljer**

Hvis du vælger at oprette en ny købsfaktura, vil det se sådan her ud:

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/AjMrBx4BHirdfJwVs7GviabX7gXETAF0Fo9JT3fYSMOp6G3A9SA6AKSctJI9Iggb4ShjofR3vfc.png)

Vi tilføjer herefter fakturadato, leveringsdato og de relevante varelinjer.

Når alle varer og mængder er tilføjet, indeholder købsfakturaen de samme oplysninger som den indgående faktura.

## **Indtast bruttobeløb**

Ved at se på det vedlagte bilag kan vi i boksen markeret med rødt indtaste det samlede bruttobeløb.

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/lhDm1S2cu30y2SllpcXGuazKlshmdFj85bpuh9VDImQsxmp9hRSL4wjv3hlwzRqdSuOM34RyqZb.png)

Når alle oplysninger er korrekt udfyldt, kan købsfakturaen gemmes og lukkes med den grønne knap **“Gem og luk”**.

## **Bogføring af faktura**

For at bogføre købsfakturaen skal den først behandles:

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/c8JuXMYSOcQh6giXJQY1FGUVEZwNL8TFNgrcIhyA7STSIoykDdvcUqCBqgZ1vteRDk1qzAJNbEx.png)

1.  Klik på **“Behandl”** i den blå navigationslinje, for at forberede fakturaen til bogføring.
    
2.  Når fakturaen er behandlet, bliver funktionen **“Bogfør”** tilgængelig. Klik her for at bogføre fakturaen.
    

Efter bogføringen er købsfakturaen færdigbehandlet. Du kan finde den under menuen **“Indkøb”** → **“Købsfakturaer”**, hvor det også er muligt at administrere og bogføre allerede oprettede fakturaer.

## **Opret bilag**

Hvis du i stedet vælger **“Opret bilag”** i Digital Indbakke, åbnes en **posteringskladde** i et popup-vindue.

![](https://staticfiles.gleap.io/ghelparticle/4KSYlyYR4oYROsnQIAb6PnRCSkByeEVXS9wEX7k5RIO9pyWaLlV83GYL7o5dhJI6UhjE60v6Tl4.png)

Her kan du manuelt indtaste oplysninger som aktør, konto, beløb og momstype.

Til højre i vinduet findes et felt, hvor du kan **trække en PDF ind (drag-and-drop)** eller vælge en fil manuelt.

Dette gør det muligt hurtigt at vedhæfte fakturaen direkte på bilaget, uden at skulle klikke dig frem.

Digital Indbakke kan også bruges til **kvitteringer og småudlæg, som allerede er betalt**.

I disse tilfælde giver det ikke mening at oprette en købsfaktura – i stedet registreres udgiften direkte via _Opret bilag_. Her vedhæfter du kvitteringen som PDF og registrerer beløbet mod fx kasse, bank eller udlægskonto.

## Flere fakturaer i samme mail

Sender din leverandør flere fakturaer i den samme mail, kan du dele mailen op, så hver faktura får sin egen besked i Digital indbakke og kan behandles for sig.

Markér mailen i listen og vælg **Kopi** i **Mere...**\-menuen. Indeholder mailen mere end én PDF, spørger Sapera, om du vil lave en almindelig kopi eller opdele den. Vælger du **Opdel efter PDF-vedhæftninger**, oprettes der én besked pr. PDF. Hver besked får sin egen faktura, og vedhæftninger der ikke er PDF — for eksempel billeder eller regneark — følger med over i dem alle. Derefter bruger du Opret købsfaktura eller Opret bilag på hver enkelt besked.

Den oprindelige mail bliver liggende i indbakken. Husk at sætte den til **Udfør** eller **Annuller**, når kopierne er behandlet, så den ikke bliver behandlet en gang til.

## **Interesseret i at automatisere processen?**

Processen kan også automatiseres, hvilket eliminerer behovet for manuel indtastning af varer. Kontakt os på [**salg@cloudrs.dk**](mailto:salg@cloudrs.dk) hvis du er interesseret i at høre mere.

### AI-udlæsning af PDF-vedhæftning (tilkøb)

Har du tilkøbt AI-udlæsning, kan den digitale indbakke automatisk udtrække data fra den første PDF-vedhæftning på en indgående mail, så oplysningerne er klar til at blive til en købsfaktura – uden manuel indtastning.

### FIK-udtræk

FIK-betalingsidentifikationen (indbetalings-ID) udtrækkes automatisk fra indgående e-mails, så betalingsoplysningerne følger med bilaget over på købsfakturaen.

* * *

**Vil du vide mere?**

Læs mere i disse relaterede artikler:

[

Automatisk aflæsning af leverandørfakturaer

Automatisk aflæsning af leverandørfakturaer

](https://support.sapera.io/da/articles/300.md)[

Dokumenter

Sådan bruger du Dokumenter i Sapera til at oprette, organisere og vedhæfte noter og filer — med mapper, søgning, flytning og rettigheder.

](https://support.sapera.io/da/articles/122.md)
