---
title: "Cashflow-prognose"
description: "Fremskrivning af din likviditet uge for uge — med budget og trækningsret."
url: https://support.sapera.io/da/articles/715-cashflow-prognose
collection: "SaperaBI"
updated: 2026-10-30
language: da
alternates: [en]
---

# Cashflow-prognose

Fremskrivning af din likviditet uge for uge — med budget og trækningsret.

Cashflow-prognosen fremskriver din likviditet: hvad der forventes ind og ud, og hvordan kassebeholdningen udvikler sig — både ud fra de poster, du allerede har, og ud fra dit budget.

## Det viser siden

-   Kort øverst: **Bank og kasse i dag**, **Laveste løbende kasse**, **Laveste resterende trækningsret** og **Forventet abonnement (18 mdr)**.
    
-   En tabel pr. periode, der læses fra venstre mod højre: **Primo kasse** + **Forventet ind** (debitorer) + **Forventet abonnement** − **Forventet ud** (kreditorer) = **Netto** og **Ultimo kasse (forpligtet)**.
    
-   Budgettet som en ekstra linje: **Budget netto** og **Budget-likviditet** ved siden af ultimo kassen.
    
-   **Kreditgrænse** og **Resterende trækningsret** pr. periode.
    

## Hvor kommer startbeløbet fra

**Bank og kasse i dag** er udgangspunktet for hele prognosen. Det er den bogførte saldo til og med i dag på de konti, der i jeres kontogrupper ligger i:

-   **Likvide beholdninger** — fx kasse, pengeskab, bankkonti og mellemregning for kort og webshop.
    
-   **Kassekredit** — en bankkonto, der bruges som kassekredit. Den har typisk en negativ saldo, når der er trukket på kreditten, og trækker så startbeløbet ned.
    

Tallet står også som **Primo kasse** i første række. Hver efterfølgende række starter i den forrige rækkes **Ultimo kasse**.

Mangler en bankkonto i prognosen, ligger den sandsynligvis ikke i en af de to kontogrupper. Kontogrupperne sættes op i Shop Manager — kontakt support, hvis du er i tvivl.

## Sådan bruger du siden

-   Vælg **Opløsning**: **Uge** (standard) eller **Måned**.
    
-   Prognosen bruger kreditgrænsen fra jeres opsætning (support kan sætte den); vælger du en værdi i **Trækningsret**, bruges den i stedet. **Resterende trækningsret** er ultimo kassen plus kreditgrænsen — altså hvor meget der er tilbage af kreditten, når det allerede trukne er regnet med.
    
-   Sammenlign **Ultimo kasse (forpligtet)** med **Budget-likviditet** for at se, om de kendte poster følger budgettet.
    

## Godt at vide

-   Tabellen starter i indeværende periode og viser de kommende perioder nedad. Perioder, der er gået, vises ikke.
    
-   Forfaldne poster og poster uden forfaldsdato lægges i den aktuelle periode. Derfor er første periode ofte større end de næste.
    
-   **Budget-likviditet** starter i dagens bank og kasse og lægger kun budgettet til fra i morgen og frem.
    
-   Abonnementer fremskrives 18 måneder frem inkl. moms.
    
-   Prognosen bygger på forfaldsdatoer og kendte fremtidige poster — den er et estimat, ikke en garanti.
    

## Vil du vide mere

-   [Debitor & kreditor (bogført)](https://support.sapera.io/da/articles/711.md)
    
-   [Working Capital](https://support.sapera.io/da/articles/716.md)
    
-   [Ordliste — udtryk og forkortelser i SaperaBI](https://support.sapera.io/da/articles/732.md)
