---
title: "Prisanalyse"
description: "Din egen indkøbspris holdt op mod, hvad andre Sapera-kunder betaler for samme vare — anonymt."
url: https://support.sapera.io/da/articles/755-prisanalyse
collection: "SaperaBI"
updated: 2026-10-09
language: da
alternates: [en]
---

# Prisanalyse

Din egen indkøbspris holdt op mod, hvad andre Sapera-kunder betaler for samme vare — anonymt.

Prisanalyse sammenligner det, I selv har betalt for jeres varer, med hvad andre Sapera-kunder betaler for den samme vare. Så kan du se, hvor I køber dyrere ind end andre — og hvor meget der kan være at hente.

## Det viser siden

-   Kort med **Potentiale mod median**, **Potentiale mod p25**, **Indkøb med benchmark**, **Indkøb i alt** og **Dækning**.
    
-   En matrix pr. produkt med antal, **Egen pris**, **Benchmark p25**, **Benchmark median**, **Afvigelse**, **Købt for**, **Potentiale** og **Pålidelighed** — største potentiale øverst.
    

## Sådan bruger du siden

-   Søg på **Produktnr.**, **Ean** eller **Produktnavn**.
    
-   Afgræns med **Regnskabsår**, **Periode**, **Leverandør**, **Produktkategori** og **Pålidelighed**.
    
-   Brug **Rækker** til at vælge, hvad matrixen deler op på — fx produkt, EAN, kategori, leverandør eller måned.
    
-   Start med varerne øverst: der er potentialet størst.
    

## Godt at vide

-   **Egen pris** er det beløb, I faktisk har betalt pr. stk. ifølge købsfakturalinjerne — efter rabat.
    
-   Sammenligningen sker på EAN mod andre Sapera-kunders køb de seneste 12 måneder. Jeres egne køb er aldrig med i sammenligningen, og der vises aldrig, hvem de andre kunder er.
    
-   **Median** = den midterste pris: halvdelen af de andre køber billigere, halvdelen dyrere. **p25** = den pris, som den billigste fjerdedel ligger under.
    
-   **Potentiale** er kun det, I har betalt over benchmark. Køber I billigere, tæller det ikke med.
    
-   Priser, der afviger mere end tre gange fra benchmark, er sorteret fra — det er typisk tastefejl eller forskellige varer med samme EAN.
    
-   **Pålidelighed** er **Høj** eller **Middel**. Er feltet tomt, er der for få andre kunder til en sammenligning.
    
-   **Dækning** = hvor stor en del af jeres indkøb, der kan sammenlignes.
    

## Vil du vide mere

-   [Leverandøranalyse](https://support.sapera.io/da/articles/728.md)
    
-   [Lager & indkøb](https://support.sapera.io/da/articles/720.md)
    
-   [Ordliste — udtryk og forkortelser i SaperaBI](https://support.sapera.io/da/articles/732.md)
