Posteringsarkiv – posteringer #
Hvor finder jeg alle posteringer? #
For at få et overblik over alle dine posteringer, kan du følge disse trin:
1. Fra Hamburger-menuen i det øverste venstre hjørne af Sapera tilgås “Shop Manager”.
2. Tilgå “Bogføring” -> “Posteringsarkiv“.
3. Klik på “Vis alle posteringer”.
Der åbner sig nu en menu som giver dig et overblik over alle posteringer i systemet. Her kan du navigere, analysere og administrere finansielle transaktioner for din virksomhed eller organisation.
< Posteringsarkiv: Gå tilbage til posteringsarkivet.
Udskriv: Dette åbner standard udskriftsdialog – med mulighed for at udskrive liste over posteringer.
Kolonner #
Man kan vælge kolonner der skal være synlige. Dette gøres ved brug af kvikfiltre.
De mulige kolonner på denne oversigt er:
Org. enhed: Den org. enhed dagsafslutningen tilhører.
Transaktions-id:
De posteringer, der er bogført sammen, vil have samme transaktions-id. F.eks. vil alle posteringer dannet for hver enkelt af hhv.
- købsfaktura
- salgsfaktura
- kasse-dagsafslutning
- manuelle posteringer bogført sammen
have det samme transaktions-id. Det er de posteringer, der er bogført som en helhed. Dette er under forudsætning af, at den tilhørende kladde er sat til autobogføring – hvis ikke, vil alle dagens fakturaer havne i en samlet kladde, som så skal bogføres manuelt. I det tilfælde vil transaktions-id’et dække alle dagens fakturasalg. Bemærk, at du fra bilagsdialogen altid kan se kilden til bilaget.
Posterings-Id: De enkelte postering har et unikt id. En transaktion vil ofte indeholde flere posteringer (mindst 2 – konto og mod-konto, men også efter posteringer for lagertræk, moms etc.)
Bilagsnummer: Bilagsnummeret i bogføringsmodulet (dette kan sættes op til at følge nummeret på kilden – eks. unik nummer serie for købsfaktura, faktura, dagsafslutninger etc-). Bilagsdialogen giver komplet oversigt over selve bilagt – ikke kun posteringer – men også filer, lagertræk mm. Se bilagsdialog.
Type: Posteringstypen
Finansdato: Finansdato
I Sapera er Finansdato som synonym for transaktionsdato.
For manuelle posteringer (oprettet i manuelt i en posteringskladde) indtastes finansdatoen manuelt.
For automatisk oprettede postering gælder følgende:
- Faktura og købsfaktura: Faktura og købsfaktura har en fakturadato. Dette felt bliver til finansdato i de generede posteringer.
- Kassesalg: Salgets gennemførselsdag (bemærk, dette betyder, at for parkerede salg, som senere genoptages, vil det være gennemførselsdatoen, ikke oprettelsesdatoen).
- Webshop-ordre: Webshoppen danner salgsordre i Sapera. Salgsordre bliver til faktura, når du faktureres. Dermed gælder det samme for webshopordre som for faktura. Det er datoen for, hvornår webshopsalget blev gennemført (fakturadato).
Oprettet d.: Datoen, hvor posteringen er oprettet.
Postering oprettet af: Den medarbejder som oprettedede posteringen (også indirekte fra eks. bogføring af faktura m.m.).
Bogført d.: Datoen, hvor posteringen er bogført.
Bogført af: Den medarbejder, som har bogført posteringen.
Bilag oprettet d.: Datoen, hvor bilaget er oprettet – eftersom der kan efterposteres på et eksisterende bilag, kan denne dato være forskellig fra “Postering oprettet d.”.
Bilag oprettet af: Den medarbejder, som har oprettet bilaget.
Finanskonto: Den konto, som posteringen vedrører. Finanskontokolonnen inkluderer både kontonummer og Visningsnavn.
Kontonr: Det kontonummer, som posteringen vedrører. Kontonr. indeholder kun kontonr. uden Visningsnavn.
Kontonavn: Visningsnavn på kontoen, som posteringen vedrører.
Aktør: For posteringstype ‘Debitor’ og ‘Kreditor’, vil der være tilknyttet en Aktør (Debitor eller Kreditor).
Momstype: Posteringens momstype.
Debet: Debetbeløb
Kredit: Kreditbeløb
Beløb: Beløbet i en enkelt kolonne. Positivt beløb repræsenterer en debetpostering. Negativt beløb repræsenterer en kreditpostering.
Beskrivelse: Beskrivelse af posteringen.
Forfald: refererer til den dato, hvor en given postering skal betales. Dette afhænger af, om posteringen er af typen ‘Debitor’ eller ‘Kreditor’. I første tilfælde er det datoen, hvor kunden (debitoren) skal betale, og i det andet tilfælde er det datoen, hvor leverandøren (kreditoren) skal betales.
Faktura: Hvis posteringen relaterer til en købsfaktura eller salgsfaktura, vil nummeret stå her.
Lev. fak. / alt. bilag: Posteringens alternative bilag. For posteringer relateret til en købsfaktura vil dette ofte være det oprindelige fakturanummer hos leverandøren. For salgsfakturaer kan det eventuelt referere til en ekstern rekvisition.
Kladde: Den posteringskladde, hvorfra posteringen kommer.
Årsag: Ved automatisk vareforbrugsgenberegning kan Sapera automatisk oprette justeringsposter. Dette sker f.eks. hvis der sælges varer, der faktisk ikke er på lager. Det vil sige, at den præcise kostpris efter FIFO-princippet ikke er kendt. Sapera vil i dette tilfælde anvende standardkostprisen. I det øjeblik produkter bliver lagt på lager – fra købsmodtagelse, købsfaktura eller manuelt fra en lagerkladde – vil Sapera, hvis automatisk vareforbrugsgenberegning er slået til, danne rettelsesposter. Årsagen vil i dette tilfælde være den faktura, modtagelse eller købsfaktura, der medførte genberegningen.
Info om årsag: Ved automatisk vareforbrugsgenberegning vil info om årsagen være udfyldt med det produkt, der medførte genberegningen.”
Ekstern reference: Formålet med dette felt er, at eksterne samarbejdspartnere, som opretter finansposter gennem vores API, kan bruge dette felt til at gemme en reference til et eksternt system, hvis de ønsker det. Internt bruger vi kun ekstern reference, hvis en lagerkladde er konfigureret til at danne finansposteringer. I dette tilfælde vil Sapera gemme den interne nøgle for den tilknyttede lagerpostering i dette felt.
System: For systemgenererede posteringer vil dette felt være afkrydset.
Vedhæftninger: Alle posteringer tilhører et bilag. Hvis dette bilag har en eller flere vedhæftninger, enten direkte eller indirekte, kan det ses her. Kolonnen understøtter følgende værdier:
- Ingen: Der er ingen vedhæftning tilknyttet det relaterede bilag.
- Kilde: Der er en vedhæftning på den oprindelige enhed, som dette bilag er oprettet på baggrund af. Dette kunne være dagsafslutning, købsfaktura, faktura osv.
- Bilag: Der findes vedhæftninger direkte på det relaterede bilag.
- Noter: Der findes vedhæftninger på noter tilknyttet dette bilag.
Alle værdierne udover ‘Ingen’ indikerer, at der er en eller flere vedhæftninger tilgængelige. ‘Kilde’, ‘Bilag’ og ‘Noter’ viser, hvor vedhæftningen kommer fra.”
Serienumervare: Hvis posteringen vedrører køb, salg eller registrering af omkostninger for en vare med serienummer, vil dette felt være afkrydset.
Relateret serienummervare: I nogle tilfælde er selve posteringen ikke et køb eller salg af en vare med serienummer, men stadig relateret til en vare med serienummer. Dette sker for eksempel, når man vælger “Vedr. serienummervare” på en salgsordre.
Afslutning: Hvis posteringen er resultatet af en årskørsel, vil dette felt være afkrydset.
Valuta: Den valuta, den oprindelige postering eller faktura/købsfaktura blev indtastet i. Bemærk, at Beløb, Debet og kredit altid vil være i danske kroner (systemvaluta).
Valutakurs: Den kurs, der blev benyttet til omregning.
Beløb i valuta: Det oprindelige beløb indtastet i fremmed valuta.