Hvad er produktdokumentfiltyper? #
Produktdokumentfiltyper er en funktion i produktkartotekopsætningen, der giver mulighed for at kategorisere og strukturere dokumenter, der er tilknyttet produkter. Denne funktion er især nyttig for virksomheder, der ønsker at holde styr på forskellige typer dokumenter som brugermanualer, tekniske specifikationer, certifikater, eller reklamemateriale. Ved at definere specifikke filtyper kan virksomheden sikre, at alle relevante dokumenter bliver organiseret og nemt tilgængelige for både interne brugere og kunder.
Hver dokumenttype består af et Systemnavn og et Visningsnavn. Systemnavnet bruges internt i systemet, mens visningsnavnet er det, der vises for brugeren. For eksempel kan en filtype som “UserManual” have visningsnavnet “Brugermanual”.
Hvordan tilgår jeg produktdokumentfiltyper? #
1. Fra Shop Manager tilgås “Opsætning”.
2. Naviger til “Produktkartotekopsætning” -> “Produktdokumentfiltyper”.
3. Du er nu på “Produktdokumentfiltyper“-fanen, hvor en oversigt over dine produktdokumentfiltyper i Sapera er synlige.
Hvordan opretter jeg en ny produktdokumentfiltype? #
Ønsker du at oprette en ny produktdokumentfiltype, kan dette nemt gøres med et klik på det blå “+” ikon øverst til højre:
Følgende menu vil nu åbne sig, hvor du har mulighed for at oprette en ny produktdokumentfiltype:
Udfyld felterne og afslut med “Gem”.
Beskrivelse af felter #
Visningsnavn:
Det navn, der præsenteres for brugerne i systemets grænseflade.
Systemnavn:
Et internt navn, der bruges til at identificere produktdokumenttypen i systemet. Dette navn skal være unikt og må ikke indeholde mellemrum, “æøå” eller specialtegn.