Salgsordretyper #
- Skrevet af Admin
Tilgå Salgsordretryper #
1. Fra Hamburger-menuen i det øverste venstre hjørne af Sapera tilgås “Shopmanager”.
2. Tilgå “Salg” -> “Salgsordretyper“.
Formål #
Opsætningen af salgsordretyper muliggør specialtilpasning af salgsordrer af denne type, for eksempel afsendelse af en SMS ved afslutning af salgsordren. Der kan også vælges, hvilke dynamiske felter der skal være tilgængelige for netop denne salgsordretype. På denne side gennemgås de forskellige muligheder.
Felter #
Systemnavn: Det interne navn eller kode for denne salgsordrtype, fx WEB.
Visningsnavn: Et forklarende navn til visning, fx Salgsordre fra webshop.
Sorteringsrækkefølge: Angiver den ønskede visningsrækkefølge for salgsordretyper i en dropdown-menu på salgsordreskærmbilledet.
Forkode: Til brug for eksempelvis garantier, kan en forkode opsættes, der sikrer, at betaling ikke sker direkte af kunden, men via en internkonto eller eventuelt en leverandørmellemregningskonto. Se mere under forkoder.
Kunde: Angiver, hvis en salgsordertype specifikt er tilknyttet en bestemt kunde, fx en intern salgsordre, hvor kunden er dit eget firma.
Standard opgavetype: Den opgavetype, der som standard skal vælges for opgaver oprettet fra salgsordrer af denne type.
Standard udskrift: Den udskriftstype, der som standard skal anvendes.
Standard: Marker, hvis denne salgsordertype skal være standardtypen, som nye salgsordrer automatisk tildeles.
Forhindre automatisk rabat: Hvis markeret, gives der ikke automatisk rabat på salgsordrer af denne type.
Forhindre manuel rabat: Hvis markeret, kan manuelle rabatter ikke anvendes på salgsordrer af denne type.
Understøt Click&Collect: Gør det muligt at udlevere salgsordrer fra en anden organiseringsenhed end den oprindelige. For eksempel kan en ordre placeret i en webshop afhentes i butikken i Aalborg, hvorefter Sapera selv foretager en intern overflytning og fakturering fra webshop-organiseringsenheden.
E-mail emne: Standard emnefelt for e-mails sendt, når en ordre afsluttes, fx “Din maskine er repareret”.
Besked ved afslut: Indholdet af den afsluttende e-mail.
Vis dialog ved afslut: Hvis markeret, vises en dialogboks, der tillader forhåndsvisning og redigering af den afsluttende e-mail før afsendelse til kunden.
Felter: Tillader tilknytning af ekstra felter til salgsordrer af denne type.
– Påkrævet: Feltet skal udfyldes.
– Skal med på udskrift: Feltet vil blive inkluderet på salgsordren/fakturaen.
– Kan ændres efter ordren er afsluttet: Giver mulighed for at ændre værdier i visse felter, selv efter ordren er afsluttet, fx et bemærkningsfelt.