Serienummervarer #
- Skrevet af Admin
Hvad er serienummervarer? #
En serienummervare er i Sapera-universet kendetegnet ved at have et unikt identifikationsnummer, såsom et stelnummer for en cykel eller et serienummer for et køleskab eller lignende. Dette system med unikke numre gør det særligt relevant i brancher såsom værksteder og hvidevarerforhandlere, hvor serievarestyring anvendes.
En serienummervarer er baseret på en basisvare. Basisvaren fortæller hvilken vare den aktuelle serienummervare er. Et eksempel kunne være “Stihl MS 661 C-M W”, som er selve produktet og serienummervaren og er så den unikke motorsav.
Hvordan opretter jeg en serienummervare? #
1. Fra Shop Manager tilgås “Produkt” -> “Serienummervarer”.
2. Tryk på den blå knap med plussymbolet i toppen.
3. Vælg hvilket basis-produkt serienummervaren skal baseres på.
4. Udfyld felterne.
5. Tryk på “Gem”.
Beskrivelse af felter #
Nummer
“Nummer” er Saperas unikke nummer. Sapera danner automatisk et nummer for dig, hvis du ikke selv udfylder det.
Serienummer
Serienummeret er det unikke nummer eks. stelnummer på maskinen, cyklen eller det helt tredje.
Her angives visningsnavnet på serienummervaren. Det vil være dette navn der vil blive vist på en udskrift eller faktura.
Reg. nummer
Her angives registreringsnummeret på serienummervaren. Registreringsnumre anvendes typisk på køretøjer.
Stergkode
Stregkoden vil som regel dannes automatisk. Du kan også indtaste den manuelt, hvis du har en stregkode fra selve serievaren. Stregkoden vil benyttes når du udskriver labels, som dermed muliggør senere indscanning af denne serievarer.
Købspris
Købspris er et felt, der viser den pris du selv tidligere har indkøbt serievaren for (Eks fra købsfaktura eller retursalg på salgsordre). Feltet kan ikke ændres i.
Der findes dog en indstilling, til at kunne ændre dette felt manuelt. Dette anbefales dog ikke, da finansværdi og lagerværdi i så fald risikere ikke at stemme overens.
Eksterne omkostninger
Eksterne omkostninger bliver brugt når serievarer konverteres ind i Sapera med en angivet omkostning. Som dermed ikke er oprettet i Sapera.
Salgspris inkl. moms
Hvis serievaren skal sælges til en anden pris, end den angivet på basisproduktet, kan den angives her.
Rabatpris
Her kan du angive en rabatpris på serienummervaren for at fremhæve at den er på tilbud.
Beskrivelse af serienummervarer felter #
I denne sektion kan der angives branche – eller kundespecifikke felter. Det er som sådan ikke felter, Sapera er født med, men felter der kan tilføjes. Eksempler på felter kunne være:
Information, Udstyr, m.v.
Her kan angives notater omkring serienummervaren. Dette kan eksempelvis være notater omkring en maskine.
Motornummer
Her kan der angives motornummeret tilhørende serienummervaren.
Årgang
Her kan angives årgangen på serienummervaren. Årgangen kan eksempelvis være “2023”.
Pinkode (Robotplæneklipper)
Her kan angives pinkoden til maskinen, eksempelvis hvis det er en robotplæneklipper.
Hvordan vedlægger jeg filer til serievaren? #
Det er muligt at vedlægge filer til serievaren. Disse filer kan eventuelt benyttes til at medtage den på sendte tilbud. Dette er eksempelvis oplagt, hvis en servicemanual skal følge med serievaren.
1. Fra Shop Manager tilgås “Produkt” -> “Serienummervarer”.
2. Tilgå den serievare hvorpå du vil vedhæfte en fil.
3. Tryk på fanen “Filer”.
4. Tryk på “Tilføj”.
5. Angiv titel og dokumenttype.
6. Upload filen fra din computer og tryk på “Gem”.
Medtag på faktura
Du kan desuden vælge om servicemanualen (filen) skal medtages på faktura, salgsordre, tilbud eller allesammen. Afkryds blot hvor servicemanualen skal medtages.