Tilgodesedler #
Hvad er tilgodesedler i Sapera? #
Tilgodesedler i Sapera er en funktion, der gør det muligt for virksomheder at håndtere situationer, hvor en kunde enten betaler for meget, eller returnerer varer, der overstiger værdien af det oprindelige køb. I stedet for at tilbagebetale beløbet kontant, kan virksomheden vælge at udstede et tilgodebevis. Dette giver kunden mulighed for at bruge beløbet på et senere tidspunkt til at foretage nye køb i butikken.
Når et tilgodebevis udstedes, bliver det registreret i Sapera, og al historik for disse tilgodesedler kan findes i fanen “Tilgodesedler” i Shop Manager. Her får virksomheden et klart overblik over udstedte tilgodebeviser, hvilket sikrer gennemsigtighed og nem opfølgning. Funktionen hjælper virksomheder med at håndtere tilbagebetalinger på en professionel måde og styrker samtidig kundens loyalitet ved at opfordre til fremtidige køb.
Hvordan tilgår jeg tilgodesedler? #
1. Fra Shop Manager tilgås “Gavekort & tilgode”.
2. Fra “Gavekort & tilgode” tilgås “Tilgodesedler”.
3. Du er nu på “Tilgodesedler”-fanen, hvor en oversigt over dine udstedte tilgodesedler i Sapera er synlige.
Beskrivelse af felter #
Org. enhed:
I denne kolonne ses hvilken organisatorisk enhed tilgodeseddel.
Nummer:
Her vises det specifikke nummer for tilgodesedlen.
Oprettet d.:
Her vises datoen for oprettelse af tilgodesedlen.
Beløb:
Her ses det angivne beløb for tilgodesedlen.
Indløst:
Indikerer, om tilgodesedlen er blevet indløst eller ej. Kan være nyttigt for at holde styr på ubrugte tilgodesedler.