En købsordre bruges, når du skal bestille nye varer hjem til dit lager fra en leverandør. Ved at oprette den i Sapera har du fuldt overblik over, hvad der er bestilt, hvornår det forventes leveret, og til hvilken pris.
Navigation
Du finder modulet ved at åbne hovedmenuen i venstre side, folde sektionen Indkøb ud og klikke på Købsordrer.
Følg disse trin for at oprette din bestilling:
1. Gå til oversigten over købsordrer og klik på det blå Opret-ikon (+) øverst til højre:

2. Vinduet "Opret Købsordre" åbnes nu. Start med at vælge din Leverandør i feltet til venstre. Dette felt er påkrævet, og når leverandøren vælges, vil systemet automatisk udfylde kontaktoplysninger som adresse og e-mail ud fra leverandørens stamdata.
3. Udfyld de øvrige relevante felter i toppen, såsom:
Bestillingsdato: Hvornår ordren afgives.
Valuta: Vælg den korrekte valuta for handlen (f.eks. Danish Krone).
Leverandør købsordrenummer: Hvis leverandøren har oplyst et specifikt ordrenummer, kan det noteres her.
4. Gå til fanen Linjer midt på skærmen for at tilføje de varer, du ønsker at bestille. Her angiver du varenummer, antal og pris.
5. Når bestillingen er udfyldt, klikker du på den grønne knap Gem og luk nederst til højre.

Ordren er nu oprettet i systemet og vil som udgangspunkt have tilstanden "Kladde". Herefter kan den behandles og sendes til leverandøren (via knappen "Bestil" i oversigten).
For detaljer om tilstande, godkendelse og leverandørhistorik, se den fulde artikel.
Købsordrer
I denne artikel gennemgås, hvordan købsordrer oprettes og administreres i Sapera.