Lagerværdi vs FIFO sammenligner lagerværdien i Sapera (antal × kostpris) med en ægte FIFO-værdi, hvor hver rest af et køb værdisættes til sin egen kostpris. Siden viser, hvor de to afviger, og hvorfor. Den er et værktøj til at finde fejl i opsætning og lagerhåndtering.
Det viser siden
Kort med Lagerværdi i alt, FIFO-værdi i alt, Diff (bogført − FIFO) og Diff %.
Hvor meget af forskellen, der skyldes: Heraf negativt lager, Heraf lokations-ubalance, Heraf serievare og Heraf kostprisforskel.
En tabel pr. afdeling, lokation, vare, variant og serienummervare med antal, lagerværdi, FIFO-værdi, difference, status og et Åbn-link, der åbner varen i Shop Manager.
Sådan bruger du siden
Søg på Varenr (søg) eller Serienr (søg), og afgræns med Kategori og Status.
Brug Diff over (kr) til kun at se rækker med en forskel over fx 100 kr.
Højreklik på en vare og vælg Drill-through → FIFO-detalje (bilag) for at se bevægelserne i FIFO-rækkefølge, eller → Lagerbilag for alle lagerbevægelser.
Brug Diff pr. dag til at finde ud af, hvornår en forskel opstod.
Godt at vide
Negativt lager: varen er solgt, før den var på lager (kort på tværs af alle lokationer).
Lokations-ubalance: negativt lager på én lokation, dækket af lager på en anden.
Serievare: varer med serienumre, hvor lager er flyttet fra grundvaren til serienummervarer.
Kostprisforskel: varen er solgt til en anden kostpris end FIFO-lagets.
Kun rækker med en forskel vises. Kortene viser altid totalen, uanset Diff over (kr).
Bruger I ikke siden, kan support skjule den for jer — kontakt support.
