SAF-T (Standard Audit File for Tax) er et standardformat til udveksling af regnskabs- og kassedata med skattemyndighederne. Skærmen "SAF-T" i Sapera Kasse giver dig mulighed for at eksportere kasseapparatets transaktionsdata for en given periode som SAF-T XML-filer. Disse filer kan efterfølgende downloades og bruges til revision eller indberetning.
Eksporten gennemføres som en asynkron baggrundoperation. Når filerne er klar, kan du åbne operationen og hente dem direkte fra Sapera.
Fra hamburger-menuen i øverste venstre hjørne af Sapera åbnes Kasse. I venstre menu vælges Opsætning → Saf-T.
Du ser en liste over tidligere oprettede eksportoperationer med kolonner for oprettelsestidspunkt, oprettet af, status, fra dato, til dato og bemærkning.
Kan du ikke se menupunktet i menuen, har du sandsynligvis ikke rettigheder til det. Kontakt support.
1. Klik på Begynd eksport øverst til venstre i skærmbilledet.
2. I den dialog der åbnes udfylder du Fra og Til datoerne for den periode du ønsker at eksportere.
3. Tilføj eventuelt en valgfri Bemærkning (valgfri) i tekstfeltet.
4. Klik Gem for at starte eksporten.
Sapera genererer herefter én eller flere XML-filer i baggrunden. Statuslinjen viser fremskridt, mens filerne genereres.
Datointervallet skal ligge inden for én finansiel periode. Hvis du vælger et interval der strækker sig over to finansielle perioder, vil eksporten fejle med en fejlmeddelelse.
Hvis intervallet er langt, opdeler Sapera automatisk eksporten i filer á 30 dage.
Fra: Startdato for den periode der skal eksporteres. Påkrævet.
Til: Slutdato for perioden. Påkrævet. Skal være efter Fra-datoen.
Bemærkning (valgfri): Fri tekstbemærkning der gemmes sammen med operationen. Maks. 2500 tegn.
Dobbeltklik på en eksportoperation i listen, eller markér den og klik på redigeringsknappen, for at åbne detaljevisningen.
I detaljevisningen fremgår datointervallet, Status (I gang, Færdig eller Færdig med fejl) og den valgfrie bemærkning. Nedenunder vises en tabel med de genererede filer, der indeholder følgende kolonner:
Fra: Startdato for den pågældende fils interval.
Til: Slutdato for den pågældende fils interval.
Filnavn: Navnet på den genererede XML-fil. Filnavnet indeholder virksomhedens CVR-nummer, tidspunkt for eksport samt filnummer.
Størrelse: Filens størrelse.
Status: Om filen er Venter, Behandlet eller Fejlet.
Klik på Download fil for at hente den markerede fil. Knappen er kun aktiv, når filen har status Behandlet.
Hvis en fil har status Fejlet, kan du markere den og klikke Prøv at generere igen for at genstarte filgenereringen.
Adgang til SAF-T-eksportskærmen kræver rettigheden pos.export.saft.cash.register.data.operation.access, som tildeles via Sikkerhedsopsætningen i Sapera.