I Sapera kan returvarer håndteres på flere måder afhængigt af situationen. Nedenfor beskrives de tre primære fremgangsmåder for at registrere en returvare.
Via knappen "Returnere"
For at påbegynde en returnering skal kassen sættes i returtilstand. Dette gøres ved at klikke på den gule knap “Returnere” i det tastaturet nederst til højre.

En oversigt over tidligere salg vil nu åbne sig. Find her den relevante bon i listen ved at søge på dato, bonnummer, kundenummer eller kundens navn. Marker linjen for det ønskede salg og klik Returner nederst i højre hjørne:

Herefter vil en dialogboks med titlen "Retursalg" åbnes. Her specificeres det, hvad der skal returneres:
Vælg alt: Klik på knappen Vælg alt øverst til højre, hvis kunden ønsker at returnere hele købet.
Enkeltvis udvælgelse: Hvis kun dele af købet skal retur, markeres de specifikke varelinjer i listen. Antallet kan justeres i kolonnen "Antal".
Når de korrekte varer er valgt, klikkes på knappen Returner i dialogboksen for at gå til betaling.

Klik på Afslut salg. Der åbnes en bekræftelsesskærm med teksten "Vælg hvorledes beløb på [beløb] skal håndteres". Her vælger du direkte, hvordan kunden får pengene tilbage - salget afsluttes, så snart du trykker på en af knapperne:
Kontant til kunde: Vælges hvis beløbet udbetales kontant fra kassen.
Tilgodeseddel: Udskriver en tilgodeseddel, som kunden kan benytte ved et senere køb. Er der ikke valgt en fysisk agent, advarer Sapera om, at tilgodeseddelen ikke bliver printet, og du skal bekræfte, før du fortsætter.
Indsæt på kundekonto: Indsætter beløbet på kundens konto i Sapera. Knappen kan kun bruges, når salget er knyttet til en oprettet kunde.
Valgmulighederne vises kun, når der er et beløb at give tilbage til kunden (eller et beløb, kunden skal betale kontant). Er der ikke noget beløb, vises i stedet den almindelige bekræftelse "Ønsker du at afslutte salget" med Ja og Nej.
Når en metode er valgt, afsluttes transaktionen, og lagerbeholdningen opdateres automatisk.

Fremsøgning via menuen "Mere..."
Hvis du har behov for en alternativ indgang til returmodulet, kan dette gøres via hovedmenuen i toppen.
Menu: Klik på knappen “Mere...” øverst til højre i kassebilledet.
Funktion: Vælg punktet “Returnering af salg” fra listen.

Fremsøgning: Indtast bonnummer eller fremsøg ordren i listen, og følg herefter samme procedure for valg af varer som beskrevet ovenfor

Direkte returnering af scannet vare
Denne metode benyttes typisk, hvis man står med varen i hånden og ønsker at vende den til en returvare direkte på transaktionslisten uden at slå den oprindelige bon op først.
Scan varen: Scan varen eller find den frem i varekataloget, så den lander på salgslisten til normal pris.
Varemenu: Klik på de tre små prikker (indstillinger) ud for den pågældende varelinje.
Ændr til retur: Vælg funktionen “Retur” i menuen. Varelinjen vil nu skifte til at modtage byttepenge.

Vil du vide mere?
Læs mere i disse relaterede artikler:
Oprettelse af salg
I denne artikel gennemgås processen for at oprette en ny ekspedition, tilføje varer til kurven og afslutte salget via kassemodulet.
Returner en ordre
Returner en ordre
Returvarer til kunde
Returvarer til kunde

