Abonnementsarkivet i Sapera er et overblik over de abonnementsrelaterede kørselsposter, som er genereret via kundeabonnementer. Når en abonnementsaftale køres – og der fx dannes fakturaer – bliver resultatet gemt i dette arkiv.
Modulet giver dig mulighed for at se, hvad der er blevet oprettet og sendt i forbindelse med en abonnementskørsel. Arkivet er en vigtig del af opsporing, fejlfinding og historik, da du her kan se både status og eventuelle fejl på kørsler.
1. Fra Shop Manager tilgås "Salg".
2. Naviger til "Abonnementsarkiv".
3. Du er nu på "Abonnementsarkiv"-fanen, hvor en oversigt over dine abonnementer i Sapera er synlige.

Øverst i abonnementsarkivet finder du følgende knapper:
Vis fejl:
Viser en detaljeret oversigt over eventuelle fejl, der opstod under kørslen af abonnementer. Dette hjælper med at identificere manglende data, fejl i opsætning eller problemer med fakturering.
Vis historik:
Giver et detaljeret indblik i, hvad der skete under den pågældende kørsel – fx hvilke linjer der blev behandlet, hvilke fakturaer der blev dannet, og om der opstod afvigelser.
Opdater (↻):
Opdaterer visningen, så du ser de nyeste kørsler og eventuelle ændringer.
Oversigten i abonnementsarkivet viser én række pr. abonnementskørsel. Hver række indeholder følgende oplysninger:
Oprettet d.:
Viser datoen, hvor abonnementskørslen blev oprettet.
Abonnementer:
Angiver hvilke kundeabonnementer eller typer af abonnementer, der blev inkluderet i kørslen.
Oprettet af:
Viser hvilken bruger der har foretaget kørslen – relevant for sporbarhed og ansvar.
Dato:
Den dato selve kørslen blev udført. Denne kan afvige fra oprettelsesdatoen, fx ved planlagte kørsler.
Fakturametode:
Viser om kørslen resulterede i oprettelse af fakturaer eller salgsordrer, afhængigt af hvad der er sat op i abonnementskontrakten.
Status:
Viser status for kørslen – fx “Gennemført”, “Fejl”, “Delvist gennemført” eller lignende.
Opdel faktura/ordre:
Viser om kørslen blev udført med indstillingen om at opdele på linjeniveau, kunde, eller anden logik.
Vil du vide mere?
Læs mere i disse relaterede artikler:
Abonnementer
Opret og administrer abonnementsskabeloner i Sapera. Definer periode, fakturametode, varelinjer og indstillinger, der bruges af kundeabonnementskontrakter ved automatisk fakturering.
Kundeabonnementer
Sådan opretter, retter og kører du kundeabonnementer i Shop Manager. Artiklen gennemgår liste, redigerings-dialog, historik-popup og batch-kørsels-dialog.
Ny / ret abonnement
I denne artikel gennemgås, hvordan du får adgang til og opretter eller redigerer abonnementer i Sapera