Har du glemt din adgangskode, kan du selv nulstille den fra login-skærmen – uden at kontakte en administrator. Du får tilsendt et link på e-mail, og via linket vælger du en ny adgangskode.
Før du starter
Din bruger skal have en e-mailadresse registreret i Sapera. Har brugeren ingen e-mailadresse, sendes der ingen mail. En administrator kan rette e-mailadressen under Sikkerhed og Brugere i Shop Manager.
Du skal bruge dit domæne – typisk butiks- eller kædenavnet, som du også skriver ved almindeligt login.
Sådan gør du
Åbn din virksomheds Sapera-adresse i en browser.
Klik på Glemt din adgangskode? under knappen Log på. Linket vises kun, når login-metoden er Saperas eget login. Har du flere login-metoder, så vælg først den rigtige under Login metode.
Kontrollér feltet Domæne, og skriv dit Brugernavn eller e-mail.
Klik på Send link. Du får beskeden "Vi har sendt dig en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode." Af sikkerhedshensyn vises samme besked, uanset om brugeren findes.
Åbn mailen med emnet Nulstil adgangskode, og klik på linket i mailen. Linket virker i 1 time.
På siden Vælg en ny adgangskode skriver du den nye adgangskode i Ny adgangskode og gentager den i Bekræft adgangskode. Klik på Gem ny adgangskode.
Du ser beskeden "Din adgangskode er blevet ændret. Du kan nu logge ind." Klik på Gå til login, og log på med den nye adgangskode.
Krav til adgangskoden
Adgangskoden skal være mindst 8 karakterer lang og indeholde mindst ét stort bogstav, ét lille bogstav og ét tal (højst 50 tegn).
Godt at vide
Når adgangskoden er nulstillet, afsluttes brugerens eksisterende logins, så du skal logge på igen.
Kommer der ingen mail: tjek spam-mappen, og kontrollér, at brugeren har en e-mailadresse. Hvis det stadig ikke virker, skal virksomhedens administrator kontrollere, at Udgående e-mailadresse er udfyldt under SMTP-server.
Er linket udløbet eller allerede brugt, vises "Linket til nulstilling af adgangskode er tilbagekaldt eller ugyldigt". Start forfra med Glemt din adgangskode?.
Vil en administrator skifte en kollegas adgangskode i stedet, foregår det under Sikkerhed og Brugere.
Vil du vide mere?
Læs mere i disse relaterede artikler:
Login og adgang
Sådan logger du ind i Sapera.
Skift adgangskode
I denne artikel gennemgås, hvordan du som administrator ændrer adgangskode for en bruger i Sapera
Login sikkerhed
Få overblik over loginforsøg, styr hvilke IP-adresser der må logge ind, og vælg hvilken login-sikkerhedsmetode din butik skal bruge.

