Hvad er aktør opdelingsniveauer?
Et opdelingsniveau styrer, hvilke organisatoriske enheder (butikker/afdelinger) der deler opsætning for kunder og leverandører. Alle org. enheder, der er knyttet til samme opdelingsniveau, deler de samme kunde-/debitorkategorier og leverandør-/kreditorkategorier samt den samme debitoropsætning (kundepræferencer) og kreditoropsætning (leverandørpræferencer).
I praksis betyder det, at kunde- og leverandøropsætning kun skal laves én gang pr. opdelingsniveau — ikke for hver enkelt organisatorisk enhed. Organisatoriske enheder, der skal dele samme opsætning, gives det samme opdelingsniveau; enheder, der skal have hver deres opsætning, gives forskellige opdelingsniveauer.
Hvordan tilgår jeg aktør opdelingsniveauer?
1. Fra Shop Manager tilgås "Opsætning".
2. Naviger til "Aktør opdelingsniveauer".
3. Du er nu på "Aktør opdelingsniveauer"-fanen, hvor en oversigt over dine aktører i Sapera er synlige.

Hvordan opretter jeg et nyt opdelingsniveau?
Ønsker du at oprette et nyt opdelingsniveau, kan dette nemt gøres med et klik på det blå "+" ikon øverst til højre
Følgende menu vil nu åbne sig, hvor du har mulighed for at oprette et nyt opdelingsniveau:

Udfyld felterne og afslut med "Gem".
Beskrivelse af felter
Systemnavn:
Systemnavnet angiver den tekniske identifier af opdelingsniveauet. Det er altså dette navn Sapera bruger til at lokalisere opdelingsniveauet i andre moduler af systemet.
Systemnavnet må ved oprettelse ikke indeholde mellemrum, "æøå" eller specialtegn.
Visningsnavn:
Her vises visningsnavnet på opdelingsniveauet. Et visningsnavn på et opdelingsniveau kan eksempelvis hedde: “Afdeling” eller “Region”.
Vil du vide mere?
Læs mere i disse relaterede artikler:
Aktør opsætning
I denne artikel gennemgås, hvordan aktører knyttes til organisatoriske enheder via aktøropsætning i Sapera
Aktørbibliotek (kunder og leverandører)
Søg, opret og rediger kunder og leverandører i Sapera Shop Manager.
