SaperaBI er et Business Intelligence-modul, der samler dine Sapera-data i færdige, interaktive rapporter, så du kan analysere din forretning på tværs af salg, økonomi, lager, indkøb og tid — uden selv at skulle bygge rapporterne.
Til forskel fra de udskrifter, du kender, er rapporterne interaktive: du kan klikke dig ned i tallene (drill-down), filtrere med det samme og skifte synsvinkel undervejs — fx fra samlet omsætning ned til den enkelte vare, kunde eller afdeling — uden at skulle danne en ny udskrift.
Data opdateres automatisk efter hver synkronisering. Hvornår data sidst er opdateret, står på Forsiden.
De fleste sider har en Regnskabsår-vælger (standard: Indeværende år) og en fri periodevælger. Begge filtrerer på datoerne, og de virker sammen.
Mange sider har søgefelter og andre filtre, fx afdeling, kunde eller kategori. Knappen Ryd valg nulstiller alle valg på siden.
Højreklik på en række eller et tal og vælg Drill-through → den side, du vil se, for at få detaljerne bag tallet. Detaljesiderne har en ← Tilbage-knap, der fører dig tilbage.
I nogle tabeller er der et Åbn-link, der åbner den pågældende vare eller post direkte i Sapera.
Du ser kun tal for de afdelinger og butikker, du har adgang til i Sapera.
Rapporten indeholder mange sider. Bruger I ikke et område — fx tilbud eller opgaver — kan support skjule de sider, så fanebjælken kun viser det, I har brug for.
Rapporten er inddelt i faner. Her er alle siderne, grupperet efter formål — hver har sin egen vejledning. Sider markeret *åbnes via drill-through* står ikke i fanebjælken; du når dem ved at højreklikke på et tal på en anden side.
Start
Forside — velkomst, årets vigtigste nøgletal og genvejsknapper til de 12 mest brugte sider.
Kræver opmærksomhed — automatiske advarsler om det, du bør reagere på nu.
Salg
Butiksdashboard — dagens, ugens, månedens og årets salg pr. butik, sammenlignet med sidste år.
Salgdashboard — salgsoverblik med de vigtigste nøgletal og grafer.
Salgoverblik / Salg / Salgdetaljer — salg fra overblik ned til den enkelte vare, sælger eller kategori.
Tilbudspipeline — åbne, vundne og tabte tilbud, konverteringsgrad og tilbud, der mangler opfølgning.
Tilbudsdetaljer — linjerne på et enkelt tilbud (åbnes via drill-through).
Igangværende arbejde — salgsordrer i gang, der endnu ikke er faktureret.
Analyse
Margin-bridge — hvorfor dit dækningsbidrag er ændret siden sidste år (mængde, mix, pris).
ABC-produkter / ABC-kunder — hvilke varer og kunder der driver dit dækningsbidrag (Pareto).
Kundeanalyse — kundernes lønsomhed.
Leverandøranalyse — leverandørerne set på tværs.
Leverandør-scorecard — én leverandør ad gangen: indkøb, lønsomhed, kapitalbinding og levering.
Lager & indkøb
Lageroverblik / Lager — lagerværdi og bevægelser fra overblik til vare.
Lagerdetaljer — lagerlinjerne bag et tal (åbnes via drill-through).
Lager & indkøb — lager set sammen med indkøb.
Aldersfordelt lager — hvor gammelt lageret er.
Lager-status — dødt lager og varer, der kræver handling.
Prisanalyse — din indkøbspris holdt op mod, hvad andre Sapera-kunder betaler for samme vare.
Økonomi
Ledelsesrapport — samlet overblik over de vigtigste nøgletal.
Balance & Resultat — regnskabets balance og resultat.
Debitor & kreditor (bogført) — saldi for kunder og leverandører.
Working Capital — bunden kapital i drift: DSO, DIO, DPO og pengebindingscyklus.
Cashflow-prognose — fremskrivning af likviditeten.
Debitor-bilag / Kreditor-bilag / Finansposter / Lagerbilag — bilagene bag saldiene og lagertallene (åbnes via drill-through).
Tid & opgaver
Timestatistik / Timestatistikdetaljer — registreret tid pr. medarbejder, kunde og timeprodukt.
Timeseddel — hver medarbejders registreringer dag for dag, opdelt på lønart.
Opgaver — åbne, færdige og forfaldne opgaver pr. ansvarlig, status og opgavetype.
Afstemning
Afstemningssiderne er værktøjer til at finde fejl i opsætningen — fx en vare eller kategori, der bogføres på en forkert konto, eller et bilag, der ikke er bogført med. De holder salg og lager op mod bogføringen og viser, hvor og hvornår tallene løb fra hinanden.
Omsætning: salg vs. bogføring — fra salgsomsætningen til den bogførte omsætning, med differencen pr. måned og pr. bilag.
Lagerværdi: bogført vs. lager — den bogførte lagerværdi mod lagerets egen værdi, fordelt på årsag.
Afstemning pr. dag — lager- og finansbilag, der hører sammen, dag for dag.
Lagerværdi vs FIFO — lagerværdien pr. vare holdt op mod en FIFO-opgørelse, fx på grund af negativt lager.
Diff pr. dag — hvornår forskellen mellem lagerværdi og FIFO opstod.
FIFO-detalje (bilag) — lagerbevægelserne bag forskellen for én vare (åbnes via drill-through).