Fra Shop Manager vælger du Bogføring i menuen til venstre og derefter Momsindberetninger. Her vises en liste over alle tidligere og igangværende momsindberetninger.
Kan du ikke se menupunktet, har du sandsynligvis ikke rettigheder til det. Kontakt support.
Listen viser alle gennemførte og sendte momsindberetninger med følgende kolonner.
Oprettet: Dato for hvornår indberetningen blev oprettet i Sapera.
Oprettet af: Den bruger, der oprettede indberetningen.
Fra dato: Første dato i den periode indberetningen dækker.
Til dato: Sidste dato i den periode indberetningen dækker.
År: Det år indberetningen vedrører.
Periode: Den valgte periodeenhed for indberetningen (f.eks. Hele året, 1. halvår, 1. kvartal, januar osv.).
Tilstand: Indberetningens aktuelle status. Mulige værdier er Sendt og Godkendt.
Afsendt d.: Tidspunkt for hvornår indberetningen blev sendt til Skat.
Ekstern URL: Direkte link til indberetningen hos Skat. Klik på linket for at gennemgå indberetningen i TastSelv Erhverv.
Transaktionsid: Unikt id for indberetningen hos Skat.
Fejlbesked: Vises hvis indberetningen fejlede. Indeholder en beskrivelse af fejlen.
Se Sådan søger du i lister for mere om søgning og filtrering.
For at starte en ny automatisk momsindberetning klikker du på Udfør momsindberetning øverst til venstre.
En dialog åbner, hvor du angiver hvilken periode der skal indberettes for.
År: Angiv det år indberetningen vedrører.
Periode: Vælg den periode inden for året der skal indberettes. De tilgængelige valgmuligheder afhænger af din momskalender-opsætning. Mulige periodetyper er:
Hele året dækker alle posteringer for det pågældende år.
1. halvår dækker januar–juni.
2. halvår dækker juli–december.
1. kvartal dækker januar–marts.
2. kvartal dækker april–juni.
3. kvartal dækker juli–september.
4. kvartal dækker oktober–december.
Individuelle måneder (januar–december) dækker den pågældende enkeltmåned.
Dialogen udfyldes automatisk med den periode, der forventes indberettet nu, baseret på din momskalender. Du kan ændre perioden manuelt inden du fortsætter.
Fra denne dialog kan du også eksportere momsopgørelsesrapporten for den valgte periode via rapport-eksportikonet i øverste højre hjørne.
Klik Ok for at hente momsdata og fortsætte til næste trin.
I næste dialog vises de beregnede momsbeløb for den valgte periode til venstre og en PDF-forhåndsvisning af momsopgørelsesrapporten til højre. Gennemgå tallene nøje inden du indsender.
Dialogen indeholder de samme rubrikker og beløb som rapporten. Se afsnittet Rapportens indhold nedenfor for en detaljeret beskrivelse af felterne.
Klik Udfør for at sende indberetningen elektronisk til Skat via systemet. Herefter vises den nye indberetning i listen med tilstanden Sendt.
Momsopgørelsesrapporten kan også tilgås direkte fra kontoplanen, når du ønsker at udskrive rapporten og indberette beløbene manuelt hos Skat.
Fra Shop Manager vælger du Bogføring og derefter Kontoplan. Øverst til højre klikker du på printerikonet og vælger udskriften Momsindberetning.
En dialog åbner med følgende felter.
År: Angiv det år rapporten skal basere sig på.
Periode: Vælg perioden inden for det valgte år. Samme periodetyper som beskrevet under automatisk momsindberetning er tilgængelige: Hele året, 1. halvår, 2. halvår, 1.–4. kvartal og individuelle måneder.
Opdel grundlag pr.: Vælg hvordan rapportens detaljeringsgrad skal se ud.
Konto viser momsgrundelaget samlet pr. konto.
Bilag viser momsgrundelaget specificeret pr. enkelt bilag.
Konto og Bilag viser begge opdelinger — både kontooversigt og bilagsspecifikation — i samme rapport.
Vælg det ønskede outputformat (f.eks. PDF eller Excel) ved at klikke på den tilsvarende knap. Knappen er aktiv, når de påkrævede parametre er udfyldt.
BEMÆRK: Rapporten danner grundlag for din manuelle indberetning. Brug de beregnede beløb til at indberette moms hos Skat via TastSelv Erhverv. Marker indberetningen herefter som afregnet ved at registrere den tilsvarende momsindberetning i Sapera, så posteringerne for perioden markeres som indberettet.
Uanset om du genererer rapporten fra Momsindberetninger-skærmen eller fra Kontoplan, indeholder rapporten de samme rubrikker opdelt i tre sektioner.
Denne sektion viser udgående momsbeløb og moms af udenlandske indkøb.
Salgsmoms (udgående moms): Den samlede udgående moms af salg i perioden.
Moms af varekøb i udlandet (både EU og 3. lande): Moms beregnet af varekøb foretaget i udlandet, herunder både EU-lande og tredjelande.
Moms af ydelseskøb i udlandet (byggeydelser og arbejdsudleje): Moms beregnet af køb af bygge- og anlægsydelser samt arbejdsudleje fra udlandet.
Denne sektion viser indgående moms og afgiftsbeløb, der kan fradrages.
Indgående afgift: Den samlede indgående moms af indkøb i perioden.
Olie- og flaskeafgift: Fradragsberettiget olie- og flaskeafgift.
Elafgift: Fradragsberettiget elafgift.
Naturgas og bygasafgift: Fradragsberettiget afgift på naturgas og bygas.
Kulafgift: Fradragsberettiget kulafgift.
CO2-afgift: Fradragsberettiget CO2-afgift.
Vandafgift: Fradragsberettiget vandafgift.
Moms i alt: Den endelige momsopgørelse for perioden. Et positivt beløb skal betales til Skat. Et negativt beløb betyder, at virksomheden har penge til gode.
Denne sektion indeholder EU-rubrikker til brug ved EU-handel.
Rubrik A – varer: Værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande (EU-erhvervelser).
Rubrik A – ydelser: Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande.
Rubrik B – varer (EU-salg uden moms): Værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande, som indberettes til EU-salg uden moms.
Rubrik B – varer (ikke-momsregistrerede kunder): Værdien af f.eks. installation og montage, fjernsalg og nye transportmidler til ikke-momsregistrerede kunder uden moms til andre EU-lande, som indberettes til EU-salg uden moms.
Rubrik B – ydelser: Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, som indberettes til EU-salg uden moms.
Rubrik C: Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU.
Hvis en indberetnings tilstand ikke er opdateret i listen, kan du markere den pågældende linje og klikke på Opdater øverst til venstre. Dette henter den seneste status for indberetningen fra Skat og opdaterer kolonnen Tilstand.
Opdater-knappen er kun aktiv, når en indberetning er valgt i listen, og indberetningen befinder sig i en tilstand, der kan opdateres.
Klik på Regnskabsperiode øverst til venstre for at se din momskalender. Momskalenderen viser de registrerede momsperioder og betalingsfrister, som systemet bruger til automatisk at foreslå den korrekte periode, når du starter en ny momsindberetning.
Gyldig fra: Den dato, fra hvilken den pågældende indberetningshyppighed er gældende.
Gyldig til: Den dato, til hvilken den pågældende indberetningshyppighed er gældende.
Indberetningshyppighed: Viser med hvilken hyppighed momsindberetning foretages. Mulige værdier inkluderer Månedlig, Kvartal, Halvårlig og Årlig.
For hver momsperiode vises en tabel med følgende kolonner.
Deadline: Frist for at indberette momsen til Skat.
Betalingsfrist: Seneste dato for betaling af skyldig moms.
Betalingsdato: Dato for hvornår betalingen skal ske.
Dobbeltklik på en linje i listen, eller markér linjen og klik på visningsikonet øverst til højre, for at åbne detaljevisningen for den pågældende indberetning.
Detaljevisningen viser de samme beløbsrubrikker som rapporten (se afsnittet Rapportens indhold ovenfor) samt følgende yderligere oplysninger.
Fra dato: Første dato i perioden.
Til dato: Sidste dato i perioden.
Transaktionsid: Skat-systemets unikke id for indberetningen.
Fejlbesked: Vises kun ved fejlede indberetninger og beskriver fejlen.
Hvis indberetningen er godkendt af Skat og betalingsdata er tilgængeligt, vises sektionen Betalingsdata med følgende felter.
Beløb der skal betales: Det beløb, som Skat har opgjort til betaling.
Betalingsdato: Seneste betalingsdato.
FIK nummer: Betalingsoplysninger til brug ved bankoverførslen.
Klik på Hent kvittering for at downloade betalingskvitteringen fra Skat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte supporten.
Vil du vide mere?
Læs mere i disse relaterede artikler:
Momsopgørelse
I denne artikel gennemgås, hvordan du genererer en momsopgørelsesrapport i Sapera
Momsindberetning - automatisk
I denne artikel gennemgås, hvordan momsindberetning udføres automatisk via Skats API i Sapera
Indberet moms (manuelt)
I denne artikel gennemgås, hvordan moms indberettes manuelt i Sapera.