Skærmen Salgsordrestatus viser alle WooCommerce-ordrer, som Sapera har modtaget via webhook-callbacks. For hver ordre registrerer Sapera, om den er blevet behandlet korrekt — og i hvilken tilstand den befinder sig — fra den første modtagelse til fakturering og betalingsregistrering.
Skærmen henvender sig primært til brugere, der administrerer webshopintegrationen, og som har behov for at overvåge eller afhjælpe fejl i ordrebehandlingen.
Fra hamburger-menuen i øverste venstre hjørne af Sapera åbnes Shop Manager. I venstre menu vælges Salgsordrestatus.
Kan du ikke se menupunktet i menuen, har du sandsynligvis ikke rettigheder til det. Kontakt support.
Woo salgsordre-id: Identifikationsnummeret på ordren, som WooCommerce har tildelt den.
Salgsordrenummer: Nummeret på den tilknyttede salgsordre i Sapera, hvis en sådan er oprettet.
Status: Viser, hvad der er sket med ordren under behandlingen. Mulige værdier er:
1. Ikke behandlet — ordren er modtaget, men endnu ikke behandlet.
2. Fejlede ved lagerallokering — ordren kunne ikke behandles, fordi lageret ikke kunne allokeres.
3. Duplikeret salgsordre — ordren er tidligere modtaget og allerede behandlet.
4. Fejlet — en uventet fejl opstod under behandlingen. Svæv over statuscellen for at se de første linjer af fejlbeskrivelsen.
5. Annulleret — ordren er annulleret.
6. Salgsordre oprettet — en salgsordre er oprettet i Sapera.
7. Faktura oprettet — en faktura er oprettet på baggrund af salgsordren.
8. Faktura bogført — fakturaen er bogført.
9. Betaling registreret — betaling er registreret på fakturaen.
Transaktionsid: Betalingstransaktionens id fra WooCommerce.
Oprettet d.: Tidspunktet for, hvornår callbacket blev modtaget af Sapera.
Opdater genindlæser listen med de seneste data.
Synkroniser starter en manuel synkronisering af WooCommerce-ordrer.
Gentag er tilgængelig, når en ordre med status Fejlet er markeret i listen. Handlingen forsøger at køre ordreprocessen igennem igen fra fejlpunktet.
Åbn i ny fane åbner den tilknyttede salgsordre i Shop Manager. Knappen er kun aktiv, når den valgte ordre har en tilknyttet salgsordre.
Genkør salgsordre genstarter behandlingen af flere markerede ordrer på én gang. Ordrer med status Fejlet eller Ikke behandlet kan markeres via afkrydsningsfeltet i listevisningen. Når genkørslen er startet, vises en bekræftelse, og listen skal opdateres manuelt.
Kopifejl kopierer den fulde fejlbeskrivelse for den valgte ordre til udklipsholderen. Kun aktiv ved status Fejlet.
Kopidata kopierer den rå JSON-payload, som WooCommerce sendte i callbacket, til udklipsholderen. Aktiv for alle valgte rækker.
Kolonnen Status kan filtreres på én eller flere af de ovennævnte statusværdier. Kolonnen Oprettet d. kan filtreres på et datointerval. Filtreringen aktiveres via filterikonerne i kolonneoverskrifterne.