En købsfaktura er leverandørens regning til dig. Hvor en (salgs)faktura er noget, du sender til en kunde, er købsfakturaen noget, du modtager og skal betale. Når den bogføres, registreres omkostningen/varekøbet, momsen og din gæld til leverandøren.
Sådan hænger den sammen med indkøbet
Købsfakturaen matcher typisk en modtagelse: du har bestilt (købsordre), fået varerne (modtagelse) og får så regningen (købsfaktura). Du kan oprette købsfakturaen direkte fra modtagelsen, så tal og varer følger med.
Kreditnota fra leverandøren
Sender leverandøren penge eller varer retur, modtager du en kreditnota, der modposterer købsfakturaen — på samme måde som en kreditnota på salgssiden.
Bilag
Du kan vedhæfte selve PDF-bilaget på købsfakturaen, så dokumentationen ligger sammen med posteringen.
Læs mere i Købsfakturaer og Købsfaktura (quickguides).
