Skærmen Woo-synkroniseringshandlinger giver et overblik over alle de synkroniseringsoperationer, der er kørt eller afventer kørsel mellem Sapera og din WooCommerce-webshop. Her kan du se, om en synkronisering er gennemført, fejlet, i gang eller afbrudt — og hvornår de enkelte faser startede og sluttede.
Skærmen bruges typisk til at fejlfinde en synkronisering der ikke er gået som forventet, eller til manuelt at igangsætte synkronisering af et enkelt produkt.
Fra hamburger-menuen i øverste venstre hjørne af Sapera åbnes Shop Manager. I venstre menu vælges Woo-synkroniseringshandlinger.
Kan du ikke se menupunktet i menuen, har du sandsynligvis ikke rettigheder til det. Kontakt support.
Oversigten viser én række pr. synkroniseringsoperation. Du kan sortere og filtrere på de fleste kolonner.
Webshop: Navn og URL på den WooCommerce-webshop, operationen vedrører.
Synkroniser alt: Angiver med Ja/Nej, om operationen var en fuld synkronisering (dvs. tidligere pakker er ignoreret og alt sendes på ny).
Tilstand: Operationens aktuelle status. Mulige værdier er: Ikke behandlet, I gang, Afsluttet, Afbrudt af anden synkronisering, Webshop ikke fundet samt Fejlet. Kolonnen kan filtreres på én eller flere statusværdier.
Fejl: Hvis operationen er fejlet, vises de første linjer af fejlbeskeden her. Hold musen over cellen for at se hele teksten. Brug knappen Kopifejl i værktøjslinjen til at kopiere hele fejlteksten til udklipsholderen.
Oprettet d.: Tidspunkt for hvornår synkroniseringsoperationen blev oprettet i køen. Kan filtreres på datointerval.
Startet d.: Tidspunkt for hvornår behandlingen af operationen begyndte. Kan filtreres på datointerval.
Afsluttet d.: Tidspunkt for hvornår operationen blev afsluttet (uanset om den lykkedes eller fejlede). Kan filtreres på datointerval.
Det er muligt at igangsætte synkronisering af ét bestemt produkt uden at køre en fuld synkronisering.
1. Klik på produktsøgefeltet i værktøjslinjen og slå det ønskede produkt op.
2. Sapera viser automatisk, hvad en synkronisering vil gøre med produktet: om det vil blive tilføjet (plus-ikon), opdateret (blyant-ikon) eller fjernet (kryds-ikon) i webshoppen. Holder du musen over ikonet, vises detaljer om webshopmappinger og kategorier.
3. Klik på knappen Synkroniser for at igangsætte synkroniseringen. Har du mere end én WooCommerce-webshop, beder Sapera dig vælge hvilken webshop der skal synkroniseres til.
4. Sapera bekræfter at synkroniseringen er startet. Opdater oversigten med knappen Opdater for at se den nye operation i listen.
Knappen Synkroniser er kun aktiv, hvis det valgte produkt faktisk vil medføre en ændring i webshoppen (tilføjelse eller opdatering). Matcher produktet ikke synkroniseringskriterierne for webshoppen, vises en fejlmeddelelse.