Lagerdetaljer viser lageret for præcis det, du har højreklikket på — fx én kategori, ét produkt eller én leverandør — og lader dig gå videre til lagerbevægelserne bag.
Det viser siden
En tabel styret af de samme Rækker- og Kolonner-vælgere som på Lager.
Felter som produktnavn, varenummer, EAN, leverandør, variant, serie- og registreringsnummer og lokation.
Tal som lagerværdi, antal, reserveret og disponibelt, tilgange og afgange, gns. kostpris, bruttoavance og omsætningshastighed.
Sådan bruger du siden
Siden ligger ikke som fane. Du åbner den ved at højreklikke i Lager, Lageroverblik, Salgdetaljer m.fl. og vælge Drill-through → Lagerdetaljer.
Siden viser kun det, du klikkede på (fx afdeling, kategori, produkt, EAN, leverandør, variant, serie-/registreringsnummer eller lokation).
Vælg Lagerdato og opdeling i Rækker og Kolonner.
Se bevægelserne bag en vare: sørg for at Produktnavn er med i Rækker, højreklik på produktet og vælg Drill-through → Lagerbilag.
Klik ← Tilbage for at vende tilbage til den side, du kom fra.
